Uge 20 er overstået og Uge 21 er godt i gang. Jeg måtte desværre misse to planlagte opgør i sidste uge, nemlig U15 opgøret mellem Brøndby IF og Esbjerg fB (1-6) og opgøret i CampoBet 2. Division mellem AB og FC Roskilde (1-2).
Ugen startede ellers med et fint opgør mellem Brøndby IF og F.C. København i semifinalen i U17 Pokalen. Brøndby IF havde lagt kampen inde på selve Brøndby Stadion, en fornøjelse for drengene, selvom der virkede lidt tomt.
Med to dage fri for fodbold (onsdag og torsdag), var det rigtig fedt at skyde B.93's hjemkomst til Østerbro Stadion, hvor de tog imod AaB i Betinia Liga. B.93 har hårdt brug for points i kampen om at undgå nedrykning, mens AaB allerede er sikret og derfor brugte kampen til at give nogle af de unge spillere lidt mere hår på brystet.

Lørdag bød på et intenst opgør på Frederiksberg, hvor FA 2000 havde besøg af Vanløse IF på Frederiksberg Idrætspark. De to klubber ligger inden for 2 km af hinanden, så der var tænding på i opgøret. FA 2000 sikrede sig dog en 2-1 sejr (burde nok ha' været 3-1, men dommerne missede vist en bold der havde passeret linjen 😉). Dermed er FA 2000 forsat med i kampen om at følge Nykøbing FC op i CampoBet 2. Division.
Søndag bød på en lang tur til Helsingør, hvor FC Helsingør havde besøg af Skive IK i kampen om overlevelse i CampoBet 2. Division. Opgøret endte 1-1, takket være FC Helsingør kæmpede sig til et enkelt point, efter de havde bragt sig på 1-1 i starten af 2. halvleg. Kun cirka 300 tilskuer havde fundet vej til stadion på en ellers OK søndag - rent vejrmæssigt.
Uge 21 er godt pakket - specielt de første par dage bliver der run på...
Tirsdag 19. maj
15:30 Jeg missede Esbjerg fB's storsejr over Brøndby IF i U15 Ligaen i sidste uge, så jeg hopper tirsdag en tur til Lyngby, for at se hvad Esbjerg fB kan sikre sig endnu tre points. EfB topper U15 Ligaen med fem points ned til F.C. København før opgøret tirsdag - vestjyderne har dog spillet tre kampe mere.
Onsdag 20. maj
17:30Hele onsdag aften er dedikeret til pige/kvinde fodbold, da der denne dag spilles hele to Pokalfinaler. Aftens første opgør er mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland i U16 Pokalfinalen.
19:15 Direkte efter U16 Finalen, tager Brøndby IF imod HB Køge i U19 Pokalfinalen - begge kampe spilles på Bane 2 ved Brøndby Stadion.
Fredag 22. maj
19:00 Denne fredag tager AB imod HIK hjemme på Gladsaxe Stadion - kampen har som sådan ikke den voldsomme betydning, da AB allerede har sikret sig oprykning til Betinia Liga, mens HIK ikke kan nå at ændre noget på deres 6. plads. Det er dog første gang AB kan fejre oprykningen med deres egne fans.
Lørdag 23. maj
14:00BK Frem tager lørdag imod Holbæk B&I hjemme i Valby Idrætspark i CampoBet 3. Division. Hjemmeholdet kan så godt som sikre sig endnu en sæson i CampoBet 3. Division, det er dog et stærkt Holbæk B&I mandskab der kommer på besøg denne lørdag.
Søndag 24. maj
16:00 Søndag eftermiddag tager HB Køge imod Hobro IK hjemme på Køge Stadion i nedrykningsspillet i Betinia Liga. HB Køge har hentet rigtig fint med points her i foråret og sikrede sig med en sejr i weekend over Middelfart BK sig endnu en sæson i den næstbedste række. Hobro IK kæmper dog forsat for overlevelse - det kræver dog nok point i søndagens kamp, hvis det ikke skal være ren panik i sidste runde.
Mandag 25. maj
14:00Teknisk set ikke Uge 20, men da det er 2. pinsedag og dermed helligdag, kommer den med her.
Vanløse IF tager mandag eftermiddag imod Næsby BK hjemme på Vanløse Idrætspark. Med nederlaget til FA 2000 i sidste weekend, udspillede Vanløse IF sig så godt som sin rolle i kampen om oprykning. Næsby BK har dog forsat en chance for at spænde ben for FA 2000, det kræver dog en sejr - samtidig med at FA 2000 helst skal sætte points til - for at holde liv i håbet om CampoBet 2. Division.
Syv kampe programsat den næste uge ... som altid kan du booke mig her.
