Tirsdag den 18. august mødtes Nykøbing FC og Næstved BK på Lollands Bank Park i Nykøbing Falster, da de to hold mødtes i 2. runde af Betano Pokalen. Det blev en lang aften på Lolland, hvor hjemmeholdet vandt efter straffesparkskonkurrence.
Lad det være sagt med det samme - jeg havde ikke håbet på forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence da jeg begav mig på turen til Nykøbing Falster tirsdag aften. Heldigvis havde jeg fået kører lejlighed til turen, så jeg slap for offentlig transport for det meste af turen. Det gjorde dog ikke dagen meget mindre lang.
Gæsterne fra Næstved BK startede bedst ud i opgøret og efter en halv times spil bragte Storm Hollensted gæsterne foran 0-1, til stor jubel for den (ganske pæne) flot Næstved BK fans der havde taget turen mod syd.
Nykøbing FC fik dog stille og roligt ædt sig ind i opgøret. Det er absolut tydeligt, at Mikkel Thygesen har fået sat et hold sammen, der simpelthen ikke har tanken om at tabe.
10 minutter inde i 2. halvleg slog Benjamin Kold iskoldt til på et flot langskud og bragte balance i stillingen.
Da der hverken blev scoret i resten af den ordinære tid, eller i de 2 x 15 minutters forlænget spilletid, skulle de to hold dermed ud i straffesparkskonkurrence.
I straffesparkskonkurrencen viste Nykøbing FC sig overbevisende. Alle hjemmeholdets fire sparkere scorede, mens Jeppe Rømer - der skiftede til Nykøbing FC tidligere på måneden fra netop Næstved BK - nappede to ud af tre spark fra gæsterne.
Dermed sikrede Nykøbing FC sig videre i Betano Pokalen med en 5-2 sejr.













