JAKOB TERMANSEN

SPORTSFOTOGRAF - BILLEDE FOR BILLEDE

Hvidovre IF – Esbjerg fB (1. Division) | 09-08-2026

Søndag middag havde Hvidovre IF besøg af Esbjerg fB hjemme på Pro Ventilation Arena i 3. runde af Betinia Ligaen (1. Division) - et opgør mellem hvad mange mener er to af de alvorlige kandidater til oprykning.

Jeg havde set frem til opgøret hele ugen, da opgøret var mellem to af de klubber der i mange år har været en del af sub-toppen af dansk fodbold.

Esbjerg fB er efterhånden ved at genfinde sin position, mens Hvidovre IF er et af de hold der de seneste år konstant har ligget på grænsen mellem 1. Division og 3F Superligaen.

Efter en 1. halvleg, hvor begge hold forsøgte at finde overtaget, hvor Hvidovre IF dog var en del farligere end gæsterne fra Esbjerg fB, var det Hvidovre der fik hul på bylden først. Tre minutter inden i 2. halvleg scorede Donavan Kafo Bagou hvad der kun kan betegnes som rundens mål, efter Oliver Kjærgaard sendte et flot indlæg ind i feltet.

Et kvarter senere var det igen Donavan Kafo Bagou der kom i målscorerens rolle, denne gang efter et indlæg fra Andreas Smed (der før kampen fik blomster for sin kamp nr. 100 for Hvidovre IF) fra den modsatte kant, der bragte Donavan Kafo Bagou alene foran en sagesløs William Lykke i EfB målet.

Med et kvarter tilbage af den ordinære tid, lykkedes det Jonathan Foss at reducere til 2-1, efter et hjørnespark, hvor han fra forreste stolpe placeret et hovedstød bag Filip Djukic i en høj bue ind i målet ved bagerste stolpe.

Ingen af de to hold formåede at scorer yderligt i opgøret og dermed satte Hvidovre IF sig på 2. pladsen i Betinia Ligaen efter de første 3 runder, mens måtte indkassere sæsonens første nederlag.

Kampen er skudt for LigaManager
FORSIDE » Galleri  » Hvidovre IF – Esbjerg fB (1. Division) | 09-08-2026
Scroll to Top