JAKOB TERMANSEN

SPORTSFOTOGRAF - BILLEDE FOR BILLEDE

Hørsholm-Usserød IK – Holstebro B (3. Division) | 01-08-2026

Lørdag middag havde Hørsholm-Usserød IK besøg af oprykkerne fra Holstebro B hjemme på Hørsholm Idrætspark, da de to hold åbnede deres sæson i CampoBet 3. Division.

Holstebro B måtte i sæsonen 2024/2025 rykke ud af CampoBet 3. Divisionen, men efter blot en enkelt sæson Danmarksserien sikrede man sig en direkte oprykning og kan altså nu igen kalde sig Divisions hold. Hørsholm-Usserød IK sikrede sig i sidste sæson en flot placering i oprykningsspillet i CampoBet 3. Division, sammen med det andet oprykkerhold Vanløse IF.

I lørdagens kamp i Hørsholm var det dog to hold der viste de gerne ville frem på banen - hvilket skabte en del problemer for de defensive dele på holdene. Gæsterne fra Holstebro B kunne allerede efter 10 minutters spil se sig foran 0-1, da man scorede direkte på et højrnespark.

Blot et par minutter senere var den så gal i den anden ende, da Holstebro B's målmand begik et lidt klodset straffespark, som hjemmeholdet udnyttede sikkert.

Her efter bølgede kampen frem og tilbage med en del chancer og også et par mål, således de to hold kunne gå til pause med stillingen 2-2.

Lidt over 10 minutter inde i 2. halvleg, lykkedes det så gæsterne igen at bringe sig foran. Hjemmeholdet forsøgte igen og igen at bringe balance i opgøret, men det blev aldrig mere end lige ved og næsten.

Dermed kunne oprykkerne rejse hjem til Holstebro med en 2-3 sejr og tre vigtige point.

Kampen er skudt for LigaManager

FORSIDE » Galleri  » Hørsholm-Usserød IK – Holstebro B (3. Division) | 01-08-2026
Scroll to Top