JAKOB TERMANSEN

SPORTSFOTOGRAF - BILLEDE FOR BILLEDE

F.C. København – Vejle B (U15 Liga) | 06-06-2026

Lørdag middag havde F.C. København besøg af Vejle Boldklub hjemme på KB's Anlæg på Frederiksberg, da de to hold tørnede sammen i DBU's U15 Liga.

Mens de københavnske drenge er med helt fremme i kampen om at vinde U15 Liga titlen, så er Vejle BK placeret på en midterplacering, dog med mulighed for at rykke længere frem i rækken, hvis man formår at hente sejre i de sidste kampe. F.C. København havde dog brug for en sejr lørdag, hvis man skulle sætte sig på 1. pladsen i U15 Ligaen med to runder tilbage.

Efter blot 3 minutter spillet bragte FCK's Sebastian Cortsen hjemmeholdet foran 1-0, mens Vejle BK's Mikkel Dam Øhlenschlæger bragte balance i stillingen med hans scoring til 1-1. Gæsterne fik sig dog en dukkert tre minutter senere, da Sebastian Cortsen igen sendte bolden i Vejle BK nettet til stillingen 2-1, en stilling der også holdt til pausen.

Kampen skulle dog hen til '76 minut før københavnerne endelig kunne føle sig sikre på sejren, da William Friis Sommer gjorde det til 3-1 til værterne, et resultat der holdt kampen ud.

Dermed har F.C. København nu sat sig på 1. pladsen i DBU's U15 Liga, et point foran Esbjerg fB - netop de to hold mødes i Esbjerg i den kommende weekend. Esbjerg fB har kun opgøret mod F.C. København tilbage i denne sæson, mens københavnerne også har et opgør mod FC Midtjylland den 20. juni tilbage.

F.C. København har dermed sikret sig to match bolde til at sikre sig sejren i U15 Ligaen - sejr eller uafgjort (+ sejr i straffesparkskonkurrencen) på lørdag vil betyde titlen er sikret, mens et nederlag til Esbjerg fB vil kræve en sejr mod FC Midtjylland for at sikre sig titlen.

  • GALLERI » 
  • F.C. København – Vejle B (U15 Liga) | 06-06-2026
Udgivet 7. juni 2026

Det er ikke tilladt at bruge billeder fra termansen.dk. Alle billeder er ejet af Jakob Termansen og må ikke gengives uden tilladelse. Er du interesseret i et eller flere billeder, er du velkommen til at kontakte mig, enten her, eller via Instagram. Brug af billeder kan medfører et krav om betaling. 

You are NOT allowed to republish ANY pictures from termansen.dk. All pictures are under copyright and can not be republished without permission. If you want to use any of my pictures, feel free to contact me. Use of any of my pictures will be met a demand of payment.

Scroll to Top