JAKOB TERMANSEN

SPORTSFOTOGRAF - BILLEDE FOR BILLEDE

Brønshøj BK – Vanløse IF (3. Division) | 29-05-2026

Fredag den 29. maj 2026 forsøgte en gruppe Vanløse IF drenge at invadere Tingbjerg Idrætspark i Slaget om Slotsherrensvej - Brønshøj BK's hold formåede dog at holde modstanderne stange og de to hold delte.

Både Brønshøj BK og Vanløse IF er uden for rækkevide af de to oprykningspladser til næste sæsons CampoBet 2. Division. Det er var derfor udelukkende kamp om æren, sekundere placeringer og Slotsherrensvej - samt selvfølgelig håneretten i CampoBet 3. Division, da de to hold tørnede sammen fredag aften.

Vanløse IF kom bragende ud til start på kampen, hvor man formåede at ramme træværket i de første 30 sekunder af opgøret. De to hold skulle dog runde den første time af opgøret, før der blev fundet andet end løst krudt frem. Med en halv time tilbage af opgøret dukkede Vanløse IF's Mikkel Sonne op foran mål og bragte gæsterne foran 0-1, foran gæsterne flotte fremmødte fans.

Som en lille bonus til de fremmødte Vanløse IF fans, så havde klubbens unge kuld en kasse hvide solbriller ud til de første fremmødte VIF fans - god gimmick! Vanløse IF fansene havde også medbragt et stort Vanløse IF banner - som Brønshøj BK's ledelse dog valgte at få fjernet, da det spærrede for sponsor bannerne langs banen - come on Brønshøj, når der endelig kommer et udehold med et flot fremmøde, så kan man altså godt gå i større sko 👟👟👟 ...

Med scoringen til 0-1 vågnede Brønshøj BK dog for alvor op og begyndte at jagte en udligning - den kom også med et lille kvarter tilbage af opgøret, da Victor Faaborg fik jublen til at bryde ud på tribunen på Tingbjerg Idrætspark.

Det sidste af kampen blev desværre skæmmet af en lidt ond stemning inde på banen, fulgt op af et par mindre pæne tacklinger - en af disse resulterede også i et direkte rødt kort til Vanløse IF.

Opgøret endte dermed uafgjort 1-1 - et helt igennem fair resultat fordelt på spil og chancer.

Kampen er skudt for LigaManager
  • GALLERI » 
  • Brønshøj BK – Vanløse IF (3. Division) | 29-05-2026
Udgivet 30. maj 2026

Det er ikke tilladt at bruge billeder fra termansen.dk. Alle billeder er ejet af Jakob Termansen og må ikke gengives uden tilladelse. Er du interesseret i et eller flere billeder, er du velkommen til at kontakte mig, enten her, eller via Instagram. Brug af billeder kan medfører et krav om betaling. 

You are NOT allowed to republish ANY pictures from termansen.dk. All pictures are under copyright and can not be republished without permission. If you want to use any of my pictures, feel free to contact me. Use of any of my pictures will be met a demand of payment.

Scroll to Top