Fredag aften havde B.93 hjemme på Østerbro Stadion besøg af FC Roskilde i CampoBet 2. Division - et opgør hvor nedrykkerne fra Betinia Ligaen før kampen stod som klare favoritter.
Træner mantraen "Vær nu klar fra start" viste sig fra sin klare side fredag aften på et flot besøgt Østerbro Stadion. Efter 22-23 sekunders spil sendte FC Roskilde's Mathias Veltz bolden bag Frederik Ibsen i B.93 målet.
Scoringen satte naturligvis et lille pres på hjemmeholdet, der nu skulle ud og jagte en udligning. De to hold gik dog til pausen med 0-1 på måltavlen, på trods af B.93 forsøgte at ligge pres på FC Roskilde, men man formåede aldrig at blive rigtig farlige foran Oscar Hjorth Reenberg's mål.
Det var B.93 der kom bedst ud fra pausen og allerede efter 51 minutters spil dukkede Joseph Kinful op ved et hjørnespark og headede hjemmeholdet på 1-1.
Scoringen gav naturligvis hjemmeholdets mange fans - tilskuertallet blev aldrig oplyst, da B.93 ikke fik lavet en optælling fredag, men det lignede der var flere end 2000 til kampen - en forhåbning om en sejr. Det lykkedes dog aldrig for alvor B.93 at skabe det helt store.
Daniel Simecon's FC Roskilde tropper formåede at afvise de helt store chancer klogt. Med lidt over 10 minutter tilbage af opgøret fik gæsterne den chance de havde ventet på. Mathias Veltz fik prikket bolden igennem hjemmeholdets forsvar til Alexander Knaack, der i sommerpausen er skiftet til klubben fra Holbæk B&I, som ganske køligt sendte bolden forbi Frederik Ibsen i B.93 målet.
Dermed sikrede FC Roskilde sig sæsonens første sejr, der også var første sejr for Daniel Simacon som FCR træner.
























