Fire kampe på en enkelt lørdag blev det til sidste lørdag, hvilket godt kunne mærkes søndag - der er ingen tvivl om, at jeg helst gerne vil undgå det en anden gang, men hvis det sker igen, så sker det 🤷🏻♂️
Jeg startede min lørdag med et klassisk københavner derby mellem F.C. København og Brøndby IF - denne gang var det U14 pigerne i Øst 1 Piger der stod overfor hinanden. F.C. København nappede en 2-0 sejr, men det var et opgør der lige så godt kunne ha' endt uafgjort eller med en sejr til gæsterne. Underholdende opgør.

Efterfølgende - på samme bane - var det så F.C. København og FC Nordsjælland der stod overfor hinanden i U15 Ligaen for drenge. Her kom gæsterne bedst fra start, mens F.C. København fik udlignet til 1-1 i 2. halvleg. Da det også var resultatet da kampen blev fløjtet af, skulle de to hold så ud i straffesparkskonkurrence.
Med blot fem minutter til kampstart nåede jeg efterfølgende frem til opgøret mellem FA 2000 og Brønshøj BK - et opgør i CampoBet 3. Division på Frederiksberg Idrætspark. Da jeg nåede frem, stod der cirka 50-75 mennesker i kø ved indgangen, hvorfor jeg denne gang gjorde noget jeg ellers ALDRIG ville gøre - jeg hoppede simpelthen over i køen og spurte vagterne om jeg ikke kunne komme ind hurtigt, da jeg skulle skyde 📷 kampen. Jeg kan sagtens forstå, hvis der stod en enkelt i køen og undrede sig over, hvorfor fanden jeg skulle ha' lov til at springe over ... undskyld, jeg skal gøre ALT for at det ikke sker igen.

Lørdagens sidste opgave var opgøret i CampoBet 2. Division mellem AB og Ishøj IF. AB har været voldsomt dominerende i denne sæson, dog med et par enkelte undtagelser - en af disse var i efteråret mod netop FC Roskilde, hvor akademikerne måtte se sig besejret med hele 4-1 i Roskilde - en kamp jeg forøvrigt også dækkede.
Fredag 27. marts
19:00 AB tager fredag aften imod FC Roskilde i CampoBet 2. Division, et opgør hvor AB er hjemme på Gladsaxe Stadion, efter to "hjemme" kampe på Bane 2 i Brøndby. AB sikrede sig en overbevisende 5-1 i sidste kamp, mens FC Roskilde måtte se sig besejret 0-1 hjemme i Roskilde af FC Helsingør - der er dermed meget på spil for gæsterne i fredagens kamp, hvis de skal holde sig inde i kampen om oprykning til Betinia LIGA.
Lørdag 28. marts
14:00 Brønshøj BK tager lørdag middag imod Odder Fodbold hjemme på Tingbjerg Idrætspark i CampoBet 3. Division. Efter en 4-2 sejr i forårets første runde, er det blot blevet til et enkelt point i de seneste to opgør, hvor specielt sidste weekends 4-0 nederlag ude mod FA 2000 må ha' gjort ondt. Gæsterne fra Odder Fodbold kæmper i øjeblikket for livet i bunden af CampoBet 3. Division, hvor man endnu ikke har hentet en sejr i foråret - det er dermed to hold der virkelig har brug for point, som tørner sammen lørdag middag.
Stille og rolig weekend i vente - vi kommer i næste uge ind i april, der som bekendt byder på påske og dermed en masse fodbold.
